Den ultimative guide til Rummy regler: Sådan spiller og (vinder du)

Rummy er et populært kortspil, både på ferier og derhjemme. Spillet er kendt for sine kombinationer af kort i form af sæt (grupper af kort med samme værdi) og sekvenser (kort i rækkefølge med samme kulør), der gør det til en favorit blandt både begyndere og erfarne kortspillere. Om du aldrig har prøvet det før, eller blot vil opfriske Rummy regler, så læs videre!

I denne guide vil vi gennemgå de grundlæggende regler for den klassiske version og hvordan man vinder.

Whist regler

Grundlæggende regler for den klassiske version af Rummy

Rummy spilles typisk med 2-6 spillere.

Et standard sæt spillekort med 52 kort uden jokere bruges. Hver spiller får 10 kort, resten af kortene placeres i en bunke med billedsiden nedad og er trækbunken. Det øverste kort fra trækbunken vendes med billedsiden op og danner kasseringsbunken.

Spillet foregår i runder, hvor hver spiller spiller ét kort pr. runde, og den spiller, der lægger det højeste kort i den aktuelle farve, vinder stikket.

Målet med spillet er slippe af med sine kort ved at danne sæt og sekvenser.

Trække kort

Spillet begynder med, at den første spiller trækker et kort. Man kan enten tage det øverste kort fra trækbunken eller det øverste kort fra kasseringsbunken. Man vælger selv.

Lægge kombinationer

Efter at have trukket et kort, kan spilleren forsøge at lægge en kombination af kort på bordet. Der findes to typer af kombinationer:

  • Sæt: Tre eller flere kort af samme værdi (fx 7♠, 7♦, 7♥).
  • Sekvenser: Tre eller flere kort i rækkefølge af samme kulør (fx 5♠, 6♠, 7♠).

Tilføje til andres kombinationer

Hvis andre spillere har lagt kombinationer, kan man også tilføje kort til deres kombinationer, når det er ens tur.

Hvis man er uopmærksom og ligger et kort ned i bunken, som kan bruges til en kombination på bordet, så så må den af de andre spillere som først opdager det, råbe “Rummy”, tage kortet og lægge det ned til den rette kombination.

Kassere kort

Efter at have lagt sine kombinationer (eller hvis man ikke kan), skal man kassere ét kort ved at lægge det øverst på kasseringsbunken. Dette afslutter turen.

Rundeafslutning

Spillet fortsætter, indtil en spiller har lagt alle sine kort i kombinationer og kasseret sit sidste kort. Dette kaldes at “gå ud.”

Pointsystem

Når en spiller går ud, tælles pointene for alle andre spilleres kort, der ikke er lagt ned:

  • Es: 1 eller 11 point (afhængig om den bruges efter en konge).
  • Kortene 2-10 tæller deres pålydende værdi.
  • Billedkort (knægt, dame, konge): 10 point.

 

Vinderen er den spiller, der har færrest point tilbage, når en runde slutter. Man kan spille flere runder, indtil en spiller når en bestemt pointsum (fx 100 point).

Eksempler på andre variationer:

  • Gin Rummy: En populær variation med færre kort (oftest 7 pr. spiller) og særlige regler for at gå ud.
  • Kalooki: En anden variation, der bruger jokere som “wild cards” og har lidt andre regler for point og kombinationer.
 

 

Læs om regler til andre spil på vores blog her: 

  • Læs om Bridge regler her.
  • Læs om Røvhul regler her.
  • Læs om kongespil regler her
 
Ønsker du inspiration til andre ferieaktiviteter, læs en artikel om 10 aktiviteter du kan lave med og uden børn her
 

Få et skræddersyet tilbud

Tøv ikke med at kontakte os. Vi laver ofte events med kunder, som selv har ideer, som vi efterfølgende sætter sammen.
 
Ring på 40 89 20 91, skriv en mail på info@pulsevent.dk eller bliv kontaktet ved at udfylde vores formular.
Mikkel-uai-258x258

Mikkel Curth,, Event Manager