Skriv dig op til vores nyhedsbrev
Skriv dig op og få vores artikler og nyheder direkte i din indbakke.
Hvad er leg egentlig?
Kan leg sættes på formel? Kan man definere det? Leg er et vanskeligt begreb at definere og i litteraturen findes mange forskellige definitioner. Ifølge Jessen og Lund (2008) er begrebet leg svært at definere, fordi det er ”en aktivitet, der repræsenterer en anden værdiskala end den, vi normalt anvender og tænker med”. Leg lader sig ikke indordne under sædvanlige logiske begreber i modsætning til hverdagens andre menneskelige aktiviteter og er derfor svær at sætte på formel. Den er hinsides fornuften, og legen er ikke bundet til nogen bestemt verdensanskuelse. Legen er en fri handling, som ikke tjener noget formål i form af psykologiske og biologiske forklaringer af legens egenskaber.
Flere forskere sætter spørgsmålstegn ved om det overhovedet er muligt eller ønskværdigt at definere leg. Ifølge Steinsholt hersker en tendens til, at man forsøger at tæmme legen ved at forklare den. En stor pædagogisk interesse foreligger i at give legen en nyttefunktion i form af at sammenkoble den med fx udviklings- og læringsmæssige aspekter, hvilket er problematisk, da legens glæde og lyst bliver glemt. Legen behøver ikke en bagvedliggende teori og begrundelse. En begrebsliggørelse af legen, så den får et formål, er modsigende legens grundlæggende værdier, idet legen netop kendetegnes ved at være formålsløs. Man skal derfor ifølge Steinsholt være påpasselig med at videnskabeliggøre legen så den tjener en funktion udover at være leg i sig selv. I forordet til bogen ’Med leg skal land bygges’ skriver Eichberg desuden, at det ”på den ene side er vigtigt og oplagt at rejse spørgsmålet ’Hvad er leg’ igen og igen, men at man på den anden side ikke skal forvente et svar” (Møller, 2010).
Trods vanskelighederne i at begrebsliggøre leg vil vi i artiklen tage fat i nogle af de fremherskende definitioner.
Definitioner af leg
To af de fremherskende legeforskere vi har herhjemme, Jessen & Lund, definerer leg som følgende:
”Leg er handlinger, vi udfører eller deltager i med det formål at skabe en virkelighedsfære, hvori vi frit og suverænt kan skabe og regulere stemninger (fysiske og psykiske spændingstilstande), som giver os specifikke, ønskede (lyst-) oplevelser, socialt og individuelt” (Jessen & Lund, 2008, s. 3).
Jessen og Lund lægger her vægt på, at leg er en lystbetonet aktivitet i et afgrænset univers. En anden af vores danske kendte legeforskere er Jørn Møller, som definerer leg således:
”Hvis processen er vigtigere end resultatet, leger man!” (Møller, 2010, s. 153).
Ifølge Møller er denne definition mere rammende end de ellers tilstedeværende definitioner, idet den tager højde for nogle af de modstridende forhold der kan opstå ved andre definitioner. Bl.a. betragtes leg og arbejde som komplementære størrelser, hvor legen fx kan vise sig at være yderst produktiv – det spiller bare en underordnet rolle for den legende. Dermed forsvinder det problem, at der i leg kan udføres et stykke arbejde, hvilket ofte opfattes som modstridende. Samtidig ophæver definitionen skellet mellem børne- og voksenlege. I en voksenverden er legen forbundet med uproduktivitet, og dermed vil det ifølge Møller i en voksenverden være ildeset at lege.
”Hvis processen er vigtigere end resultatet, leger man!”
Legens væsen – hvad kendetegner legen?
1) Leg er frivilligt og leg er formålet med leg
Ifølge den hollandske forsker Huizinga er leg en lystbetonet og frivillig handling. Mennesket er ikke pålagt at lege, og legen kan til enhver tid afbrydes eller undværes; ”al leg er først og fremmest en frivillig handling. Leg på kommando er ikke længere leg. Man kan allerhøjst tvinges til at efterligne en leg” . I forlængelse af dette skriver Jessen & Lund, at leg er et selvbegrundet fænomen, som ikke kan eller skal legitimeres med ydre formål – leg bærer formålet i sig selv og producerer ikke noget ud over legen. Det skal dermed ikke forstås således, at leg er formålsløst, men at leg er formålet med leg. Dermed kan leg heller ikke gøres til instrument for andre mål – dermed vil drivkraften og motivationen forsvinde. Leg er underlagt den frie vilje, og mennesker leger, fordi de vil legen.
Hvis ikke legen er frivillig vil legen, vil det miste nogle af sine vigtigste kendetegn; at deltagerne opsluges spontant i legen, og at deltagelse sker af egen fri vilje samt for egen fornøjelses skyld. Legens frivillighed kan bl.a. kendes ved, at deltagerne i en leg altid kan træde ud af legen og foretage sig noget andet. Dette hænger desuden sammen med et andet af de kendetegn, som en vigtig del af legen – nemlig at der ikke produceres nogen varer eller produkter, mens man leger.
Ligeledes kan legens frivillighed og formål i sig selv understøttes af Steinsholt, som udtrykker: ”Leg er noget, som sker ved, at børn og voksne bliver draget eller lokket ind i en hændelse, hvor meningen viser sig selv.” Han udtrykker desuden, at legen er æstetisk og kan modsættes arbejde, som karakteriseres ved et mål uden for arbejdet i sig selv. Arbejdet er en aktivitet, som sker af nødvendighed og skal ende ud med et produkt. Legen anvendes derimod ikke som et middel til at andet uden for legen selv, men er sit eget mål.
2: Leg kræver en indsats, leg er alvor
Selvom leg ofte beskrives som irrationel og spontan, opstår leg ikke af ingenting. Leg kræver en indsats og er en proces, hvor den legende er aktør eller med-aktør. Leg kræver ofte, at man foretager en række aktive handlinger, som ikke i sig selv er leg, men som har det formål at skabe grundlaget for de legendes oplevelser. Ifølge Jessen & Lund er vi født med evnen og lysten til at udføre en aktiv indsats for legen. På samme måde beskriver Møller, at man skal yde noget, når man leger. Man skal ”bidrage til at skabe og udbygge den illusion, der indgår i legen, bidrage til at give dens elementer mening, være medskabende, hvis det drejer sig om at frembringe ét eller andet samt at være opfindsom, når det drejer sig om udnyttelsen af rummet og udfoldelsesmulighederne”. Leg er ifølge Møller alvor – dog af en anden orden end den, der eksisterer uden for legens rammer. Man skal nemlig gå op i legen, og tage den alvorligt inden for de rammer, den angiver. Det kræver en bestemt indstilling, hvor man skal give sig hen i legen, turde lade sine følelser, lyst og lystighed komme til udtryk.
3: Leg er ikke virkelig virkelighed
Flere teoretikere beskriver legens rum, som en anden verden end den virkelige verden. Således skriver Møller, at ”i de formelle rum ’tæller’ handlinger og regler på en anden måde, end hvis de samme handlinger blev foretaget uden for dette rum. Ligesom et maleri angiver, at det, som findes inden for rammen, skal opfattes og tolkes efter andre regler end det omgivende tapet”. Huizinga beskriver også legen som værende noget andet end det ”almindelige” eller ”rigtige” liv. Når et menneske leger, træder det for en tid ud af det almindelige liv og ind i en anden verden, der er foreløbigt og har sine egne regler og love. Legen adskiller sig fx fra det almindelige liv ved sin placering i tid og rum. Legen ”foregår nemlig indenfor bestemte rumlige og tidsmæssige grænser og bærer sin betydning og sit forløb i sig selv”. Med hensyn til det tidsmæssige aspekt begynder leg på et tidspunkt og er forbi i et bestemt øjeblik. Når legen er i gang bølger den frem og tilbage med en bestemt rækkefølge af handlinger og ofte med en indledning og en afslutning. Efter afslutningen er legen noget, som kan erindres og i forlængelse af dette, er det muligt til enhver tid at gentage legen, hvilket, ifølge Huizinga, er en af legens vigtigste egenskaber. Det afgrænsede rum kommer til udtryk ved, at hver leg bevæger sig inden for sit eget ”spillerum” (fx en legeplads, fodboldbane eller fiktive rum), der enten med vilje eller af sig selv er indviet med særlige regler, der udgør legens verden.
4: Regler sætter rammerne for legen
Selvom legen kan anses som en fri aktivitet, er det ikke ensbetydende med, at leg er uden regler og konventioner. Leg har regler, som sætter rammerne for den konkrete leg. Reglerne er dog ikke statiske. De forandrer sig løbende gennem legen. Jessen & Lund beskriver spil og lege som specialiserede redskaber eller værktøjer til at skabe leg. Huizinga beskriver desuden, at de regler, der gælder indenfor den tilfældigt afstukne verden (legeverdenen), står urokkeligt fast og tåler ikke at blive draget i tvivl. Hvis reglerne overtrædes styrter legens verden sammen, og legen er forbi. Han anvender i denne sammenhæng begrebet fair play, som er forbundet med overholdelse af spillets regler. Her kræves ærligt spil. Ifølge Huizinga ser man indenfor legens verden, at den person, som tydeligt overskrider reg- lerne, opfattes som en dårligere person end den, som spiller falsk, da den, som spiller falsk, lader til at overholde reglerne og dermed giver udtryk for at anerkende legens regler. Han har således lettere ved at opnå tilgivelse end den, som ødelægger illusionen og slår legens verden i stykker. Samme opfattelse findes hos Møller i den tidligere beskrevne karakteristik af legen som alvor. Han beskriver, at i legens rum forventes at alle, der træder ind i dette univers, påtager sig en bestemt indstilling og overholder reglerne.
Et af legens positive kendetegn er, at den kan skabe orden. I en ufuldkommen verden og en indviklet tilværelse kan legen tilbyde en tidsbegrænset fuldkommenhed, som kræver en fast orden, hvor enhver afvigelse ødelægger legen. For en udefrakommende kan legen virke kaotisk, men midt i dette kaos opstår der dog mening for de legende. Legen foregår inden for fast- satte rumlige og tidsmæssige grænser og sker efter gældende regler i en bestemt orden. Ifølge Huizinga hænger evnen til at skabe orden sammen med det faktum, at legen synes at falde ind under det æstetiske område. Fx hører de ord, som man ifølge Huizinga, bruger til at betegne legen næsten alle sammen ind under det æstetiske. Ordene bruges til at beskrive virkningen af det skønhed gør (som legen har tendens til), og er fx spænding, ligevægt, kontrast og variation. Legen skaber rytme og harmoni. Huizinga sammenkæder desuden ritu- aler med leg, da ritualer har flere kendetegn tilfælles med legen såsom en rumlig- og tidsmæssig afgrænsning, tilstedeværelse af regler, følelse af frihed og glæde. Derudover indebærer både legen og ritualer andet end blot hverdagens rutiner.
5) Kamp, konkurrence, uforudsigelighed og spænding
Ifølge Huizinga kan legen sammenkobles med begrebet ’agon’, som betyder kamp eller konkurrence og mennesket besidder en naturlig trang til at konkurrere. Konkurrence er en vigtig del af legeaktiviteter og anses som en af legens faste rammer. Konkurrencen er med til at skabe overraskelses- og spændingsmomentet, der er nødvendig for en legeaktivitet. Denne trang til konkurrence udspringer af, at der i forskellige kulturer eksisterer nogle kollektive idealer, som har betydning for samfundets medlemmer. Idealerne er bestemmende for livs- kvaliteten hos samfundsgrupperne, og kampen er derfor et forsøg på at overvinde de forhindringer, der forekommer i forbindelse med at realisere de kollektive idealer. Aktiviteter med konkurrerende elementer sammenkobles altså med leg, og konkurrence er medvirkende til at skabe fundament for Huizingas teori om leg, da begrebet indebærer elementer af legen.
Som beskrevet er konkurrence tæt forbundet med spænding, som legen kan skabe. Ifølge Huizinga betyder spænding uvished og chancemoment. Det kommer som følge af anspændelse, hvor et eller andet skal lykkes. Fx er dette element til stede, når en lille pige kaster en bold op i luften og skal forsøge at gribe den igen. Spændingen når sit højeste i fx terningespil og idrætskampe for voksne. Den legendes færdigheder stilles på prøve. Hans legemsstyrke, ud- holdenhed, opfindsomhed, mod eller lignende er i spil, mens han forsøger at holde sig inden- for de grænser, som spillereglerne foreskriver. Spændingen er samtidig med til at give legen sin etiske holdning.
En af de faktorer, som har betydning for at konkurrence skaber spænding er, at man ikke på forhånd kender resultat. Et på forhånd kendt resultat vil ifølge Caillois i de fleste tilfælde være uforenelig med legens natur. Ifølge Caillois vil man i leg søge ”to find or continue at once a response which is free within the limits set by the rules”. Derfor kan leg siges at være uforudsigelig.
Leg er subjektivt
En leg er meningsfuld, hvis den medfører en lystoplevelse for den, der leger. Det er de legende selv, der kan vurdere om en leg er god eller dårlig, rigtig eller forkert. Det er dermed ikke muligt at opstille alment gældende kvalitetskriterier for leg. Huizinga beskriver fx, at man skal ”forstå legen i dens oprindelige betydning, sådan som den tager sig ud for den, der leger”. Hvilke aktiviteter der virker, og hvordan de virker afhænger af individets smag. Her skal smag forstås som indstillinger og forventninger til legen, som er kulturelt formateret i begrebet. Om legen virker er dermed afhængig af de kropslige og psykiske reaktioner som legen frembringer.
Således er der klare individuelle, kulturelle og subkulturelle forskelle på, hvad der virker som legedynamik og -kraft. Dette kan eksemplificeres ved humor, som tydeligvis bærer præg af kulturer og individuelle opfattelser af, hvad der er humoristisk. Det samme gælder leg gennem bevægelse. De skal virke på os – ellers opfatter vi dem som dårlige, kedelige eller ubrugelige.
At leg er subjektivt, og at det ikke er muligt at opstille alment gældende kvalitetskritierier for legen betyder, at vurderingen af om der er tale om leg, kan være svær. Desuden betyder dette også, at det ikke er muligt at opstille gældende kriterier for, hvor mange af legens kendetegn, der nødvendigvis skal være til stede for, at der er tale om leg, idet dette må afhænge af en subjektiv vurdering.
