Skriv dig op til vores nyhedsbrev
Skriv dig op og få vores artikler og nyheder direkte i din indbakke.
Hvad er teamudvikling?
Hvad er teamudvikling for en størrelse, og hvilke retningslinjer skal man følge i forbindelse med udviklingen af et team? I en tidligere artikel beskrev vi hvad et team er (læs den her). I denne artikel vil vi komme ind på hvad der skal til for at udvikle det.
Hvad er teamudvikling?
Begrebet teamudvikling dækker både over, hvordan et eksisterende team kan udvikles til at yde ekstraordinært samt hvordan en gruppe kan udvikle sig til et team – herunder hvilket udviklingsforløb gruppen må gennemgå. Uanset hvad man ønsker, så kræver det en indsats at udvikle et team, som beskrevet i forrige afsnit. (Stelter & Bertelsen, 2005; Katzenbach & Smith, 1993; Kastberg & Videriksen, 2010).
Teamudvikling defineres af Stelter som:
”…en vedvarende proces i et team, hvor udvikling og læring i fællesskabet er centrale elementer i processen. Teamudvikling drejer sig dermed om at optimere teamets præstationsevner gennem procesorienteret læring.”
Retningslinjer for teamudvikling
I det følgende har vi givet et bud på hvilke retningslinjer man bør følge i en teamudviklingsproces.
1) Fælles opstillede, ambitiøse og accepterede mål:
Et team adskilles fra andre fællesskaber ved at have et fælles mål, som er accepteret og meningsfulde for alle deltagere og derfor skal et team have mulighed for at opstille dette. Hvis målene skal være accepterede og opfattes som meningsfulde, skal de forhandles ud fra alle deltagernes fortællinger, hvorfra et tredje sted etableres. Dette betyder samtidig, at deltagerne bliver gensidigt ansvarlige overfor målet. For at skabe mulighed for genforhandling af målene skal de være målbare og klare. De opstillede mål skal desuden bygge på en positiv og ambitiøs forestilling om fremtiden.
2) Mulighed for at skabe de tre praksisdimensioner
Fundamentet for teamet er et fælles projekt, et fælles arbejdsgrundlag og en fælles målsætning, som konkretiseres gennem gensidigt engagement, fælles virksomhed og fælles repertoire. Der skal derfor i undervisningen skabes rammer, som stimulerer de tre dimensioner, og som sikrer, at deltagerne har en fælles forståelse af disse.
- Gensidigt engagement: engagementet intensiveres, hvis der er passende udfordringer for alle. Derfor skal aktiviteterne være af passende udfordrende karakter. Desuden skal opsatte mål anses som vigtige for at alle kan identificere med disse.
- Fælles virksomhed: den fælles virksomhed skabes i etableringen af teamenes mål.
- Fælles repertoire: det taktiske aspekt, sproglige og kropslige udtryk og koder.
3) Tid og rum til meningsforhandlinger
Det er i meningsforhandlingerne at deltagerne etablerer nye, fælles forståelser af virkeligheden. Der skal derfor skabes gunstige forhold for disse forhandlinger, og det kræver, at der i undervisningen er tid til dette. Derudover kan der med fordel overvejes, hvordan den enkelte deltager bedre rustes og motiveres til at dele sine fortællinger i forhandlingerne.
4) Deltagelse
Deltagerne skal inddrages i meningsfulde praksisser, der giver adgang til ressourcer, som styrker deres deltagelse. Derudover skal alle teamdeltagernes deltagelse accepteres, hvilket bl.a. indebærer accept af hinandens forskellige færdigheder og engagement. Undervisningen skal dermed tage højde for dette, og underviserne skal være opmærksomme på at foretage ændringer, hvis nogen personers deltagelse ikke accepteres. Dette kræver bl.a. at aktiviteterne tilgodeser deltagernes kompetencer, evner, intentioner, normer m.m.
5) Tingsliggørelse
Tingsliggørelse skaber et holdepunkt for meningsforhandlingerne. I undervisningen skal deltagerne dermed have mulighed for at nedskrive, tegne eller på anden måde tingsliggøre eksempelvis regler, aftaler og målsætninger.
6) Fortællinger
Fortællinger er et centralt begreb og disse kan fungere som metaforer og understøtte en god dialog og meningsudveksling mellem teamdeltagerne. Dermed ønskes at meningsudvekslingerne ikke bare bliver informationsudveksling, men mere end det. Dette kan fx indebære at fortællingerne inkluderer fiktive scener, figurer m.m. Fortællingerne skal dog kunne relateres til den konkrete virkelighed og de eksisterende historier som teamet indgår i. Hermed kan der relateres til de eksisterende fortællinger og der kan evt. udforme sig alternative historier. Denne måde at bygge fortællinger op på kan især være brugbar i opstartsfasen, hvor et team skal udvikle visioner og mål for den fremtidige praksis. (Stelter & Bertelsen, 2005).
7) Teamgejst
Da alle deltagere i et team er med til at skabe teamets udvikling og fortælling om teamet, er det vigtigt at gøre deltagerne opmærksomme på eller skabe betingelser, som betyder, at alle bidrager til teamgejsten. (Stelter & Bertelsen, 2005).
8) Mangfoldighed af fortællinger i meningsforhandlingerne
Virkeligheden er ikke objektiv, og det betyder, at forskelle i fortællinger kan være en berigelse for teamet. Det er derfor vigtigt at skabe rammer, der medfører, at der gives plads til alle teammedlemmers bidrag af fortællinger. Dermed vokser deltagernes fornemmelse for hinanden, og de individuelle fortællinger inkorporeres i teamets fælles fortællinger. (Stelter & Bertelsen, 2005).
9) Problemløsning
Fortællinger kan både være fremmende og hæmmende for teamets udvikling. Når teamet møder modgang kan dette vendes ved at skabe positive historier om teamet ved bl.a. at se på positive undtagelser. Samtidig er det vigtigt, at teamet ikke gør én person til syndebuk, hvis problemer opstår, men derimod arbejde med konkrete forestillinger om deltagernes ønsker og visioner for samarbejde og fælles praksis. Et fokus på mangler vil generelt have dårlig indflydelse på teamets udvikling. Dialogformen skal derimod være værdsættende. (Stelter & Bertelsen, 2005; Storch & Søholm, 2007).
10) Initiativer
I undervisningen skal skabes rammer, som fremmer deltagernes støtte til hinanden. Deltagerne opfordres dermed til at tage imod de små initiativer, der opstår i situationerne, inden de bortkastes.
11) En blød opstart
Brug tid på relationerne og synliggør kompetencer i begyndelsen af forløbet. Afklaring af teamets struktur er vigtig inden der tages fat i de konkrete arbejdsopgaver. (Storch & Søholm, 2007).
